Velkommen til 112 bloggen

Velkommen til jeres blog - Brug den!

På denne blog kan både elever og undervisere lægge artikler, podcasts, links og meget andet som har faglig interesse. Vi kan også her chatte og stille spørgsmål - og alle har derved mulighed for at se både spørgsmål og svar.

Kast et blik på bloggen hver dag og se, om der skulle være noget nyt. Læs og kommentér - og vær med til at gøre bloggen levende og relevant.

Alle "Dagens" skal lægges på bloggen.

God fornøjelse

Hans og Nina

søndag den 30. oktober 2011

Hej 112B

Jeg har valgt temaet ”MØDER”

Vi skal pga. den økonomiske krise finde tid og penge rundt omkring i det danske samfund. Et sted at fokusere kunne være at kigge på mødestrukturen på arbejdspladsen. Holder vi de rigtige møder? Er det de rigtige, der deltager? Udnytter vi ressourcerne bedst muligt? Er møderne effektive / konstruktive? Osv.

Jeg tror, rigtig mange har prøvet at gå fra et møde og tænkt: ”hvad fik jeg lige ud af dette møde?”

Det kan der være flere grunde til, f.eks.: indholdet af mødet var ikke direkte aktuelt for deltageren, dårlig mødestyring, dårlig forberedelse/planlægning (både fra mødeleder og mødedeltagere), manglende opfølgning/action.

Vi har i Danmark en stor mødekultur, ofte når man forsøger at få fat i en person, får man at vide at vedkommende sidder i møde.

Jeg blev bl.a. inspireret af Ib Ravns artikel i Jyllandsposten 30.9.2011:

Fem danske mødedogmer: http://jp.dk/opinion/kronik/article2562564.ece

Vi ses i morgen

Hilsen Else

3 kommentarer: